 |
Info om Herfølge Boldklub fra 2001 til 2007 |
Menu |
Kunsten at samle trådene |
Forrige side | Send side |
| 04-06-2004 | |
Lad det være slået fast med det samme. Denne artikel er ikke skrevet med det udgangspunkt, at konkludere hvorvidt de ting der rører sig i Herfølge Boldklub i øjeblikket er enten korrekte eller forkerte. Denne artikel er skrevet for, at give læseren et overblik over de ting der sker, herunder at samle trådene ovenpå en lang række hændelser som klubben har været igennem, og forsøge at danne et billede af Herfølge Boldklubs profil i de forestående sæsoner. Jeg har som forfatter til artiklen intet indgående kendskab til hvad der foregår på direktionsgangen i Herfølge Boldklub, så samtlige antagelser, formodninger og tanker står 100 % for min egen regning. Der har været en del uro i klubben, som følge af en række hændelser. Clive Stapletons underlige farvel, Per Ruds ansættelse, Nick Gaardhøje som ny direktør, fyringen af Johnny Petersen, ansættelsen af Allan Nielsen og Michael Schjønberg, transferrygter i sandt hobetal, spillere ind og ud af truppen og senest Thomas Høyers og Chris Hermansens mærkværdige farvel. Lille klub med ambitioner Fodbold er et herligt spil og en herlig form for forretning, særligt fordi selv de bedste intentioner kan spoleres på banen på en dag med ”stolpe ud”. Overordnet gælder det om at have en strategi, nogle mål. Når man driver en forretning er det vigtigt at skabe sig et mål ud fra de forudsætninger og kapaciteter man har, og herigennem via sin strategi opnå det pågældende mål. Jeg tror at det der rører sig i øjeblikket i Herfølge er ambitioner. Ambitioner der forhindrer mageligheden i at acceptere at Herfølge som en lille klub, og en lille by, skal være lykkelige for at være 3. dårligst i landets bedste række, eller 10. bedst i landet afhængig af om man anser et halvt glas vand for at være halvt fyldt eller halvt tomt. Den slags ambitioner der måske virker lidt malplacerede for, hvad der dybest set er en flok bonderøve, men som også er med til at give Janteloven et los og vise at selvom man er lille, behøver man ikke overgive sig uden kamp. Det er det stof drømme bliver lavet af. Kontrakter via incitament Der er ingen tvivl om at både Thomas Høyer, Bora Zivkovic og Chris Hermansen er gode nok til det nuvær 
rende Herfølge-hold. Men der er heller ingen tvivl om, at ingen af dem indgår som potentielle salgsobjekter, og så kan man pludselig sætte spørgsmålstegn ved deres berettigelse når Herfølge nu engang er en forretning og ikke kun et fodboldhold.Endvidere er nævnte trekløver spillere omkring 30 der er vant til kontrakter der er mere basisløns-baseret end incitamentsbaseret og dermed er indtjeningen på dem ikke proportional med den værdi de skaber for klubben. Indsats skaber points, points skaber placering, placering skaber værdi i form af europa-kvalifikation, Royal League, mesterskaber, sponsorships etc. og derfor skal aflønningen være afhængig af indsatsen. Sådan er aflønningssystemet nu i dag og i højere grad i fremtiden. Derfor tror jeg, at tankegangen bagved den udlugning der nu sker i truppen, er at man vil skabe grobund for Herfølge fremover via incitaments-kontrakter og salgsobjekter. FCK købte et åbenlyst talent i Martin Albrechtsen og tjente 15-20 millioner på ham tre år senere – en åbenlys god forretning, selv for tre år siden, men selv de nemme mål skal scores og de nemme forretninger laves før det skaber afkast. Og ejerkredsen i PSE er nok ret ligeglad hvordan det bliver gjort, naturligvis er de det. Det er den form for købmandskab Herfølge vil forsøge at kopiere i mindre målestok, ved at investere i unge talenter som måske ikke pt. har samme styrke som ovennævnte tre spillere, men som har deres berettigelse som investeringsobjekt og som endvidere er ”billige i drift”. Man kunne snildt forestille sig en Christian Nielsen eller Kenneth Emil Petersen spille i Herfølge i 3-4 år for derefter at blive solgt videre til en stor klub i Danmark, eller endnu bedre, en mindre men mere kapitalstærk i udlandet. Den kapital man tjener kan man så geninvestere i lignende ”objekter”. Nyt blod på alle pladser Og hvor kommer trænerduoen ind i billedet? Jo, brikken passer faktisk perfekt ind i puslespillet. De er begge store navne i dansk fodbold, har sikkert ikke været billige, men i hvert fald billigere end mere etablerede trænernavne fordi de er så ubeskrevne og så er de begge unge, i hvert fald som trænere. Dermed kan man snildt betragte dem i samme kategori som de u 
e spillere, som investeringsobjekter.Samtidig har de erfaring fra udlandet, hvilket få trænere i de klubber vi normalt sammenligner os med har, og de har vist at de har, undskyld udtrykket, nosser til at skære igennem, rydde op og kalde en spade for en spade. Deres kompetence som trænere…? Tja, man kan være skeptisk, og det vil jeg også tillade mig at være, men de har absolut potentialet til at lære faget og blive gode trænere. Herfølge skal ikke være for fin til at opfatte sig selv som en uddannelsesanstalt, se bare med ”Faxe”, hvis det kan sikre klubbens eksistens, skabe økonomisk succes og dermed muligheder. Ny strategi i Herfølge Boldklub Ovenstående er en ændring af strategi i forhold til Herfølges hidtidige hvor man har købt ”overskudspillere” i andre klubber. Det startede vel da Ole Mørch blev ansat og tog Søren Lyng m.v. med til klubben. Spillere som Henrik Lykke, Thomas Høyer og Peter Frank har været gode mænd for klubben, og tak for en kæmpe oplevelse i forbindelse med mesterskabet, men man kan sjældent sælge en spiller til en storklub og tjene på ham når han allerede en gang har udvist problemer med at slå igennem i en stor klub og dermed vist manglende potentiale på længere sigt. Denne strategi har været god i årevis, og gjort at vi har været med omkring superligaen i mange år. Men skellet mellem store og små bliver større og at tro på endnu et mesterskab med den strategi er næsten utopisk. Som erkendelse af dette tror jeg at man i direktionen og bestyrelsen har besluttet at sadle om, tage den virvar det nu engang medfører, og føre strategien ud i livet ud fra en tyrkertro på at man gør det rette. Man kan være enig, og man kan være uenig i de dispositioner d´herrer Rud og Gaardhøje udfører, men som en del af klubben enten i form af aktiv eller passiv supporter, medhjælper, sponsor, sekundaspiller m.v. er det mindste man kan gøre, at støtte op om den retning som direktionen har valgt at sejle skibet hen. Det er i hvert fald helt sikkert, at uden medvilje fra interessenterne sejler skibet ingen steder. Af: Kasper Heümann Kristensen, stud.merc.aud. - kkristensen@deloitte.dk |
|
Gæsteskribent |
|
|
|
Start | Forrige side | |