En holdpræstation til UG med en arbejdssejr på 1-0 over AGF til følge, var konsekvensen af en nøje gennemarbejdet strategi fra Johnny Petersens side.
Ikke at spillet var specielt kønt, Herfølge var i lange perioder af kampen presset langt tilbage på egen bane, men strategien så altså ud til at blive fulgt at samtlige spillere, og den virkede!
Hvis man skal fremhæve dele af taktikken fra i går må det klart være Herfølges defensiv. AGF kom med 110 i timen fra første fløjt og fik da også tilspillet sig gode muligheder, men forsvaret stod hvor det skulle, dirigeret af en storspillende Morten Cramer med en Jacob Bresemann i storform suppleret af Kofi Dakinah, der var her-der-og-alle-vejne.
Kenneth Emil Petersen, debutant for Herfølge og én af de nyligt introducerede DS-spillere i førsteholdstruppen, gjorde det flot på højreback-pladsen. Ud over at stække AGF's venstreside var han også med i målet.
Kompakt midtbane
Det ville naturligvis ikke være fair, kun at give forsvaret kredit for sejren i går.
Hele holdet kæmpede forbilledligt og alle spillere deltog i oprydningsarbejdet når Herfølge var presset tilbage.
På den centrale midtbane var Høyer tilbage og udgjorde sammen med Avni Herfølges omdrejningspunkt.
De to lidt mere defensive spillere var suppleret af Allan Nielsen, der stod for det mere fremadrettede spil og det gjorde han faktisk rigtig godt. Allan viste vejen og sjældent har undertegnede set ham kæmpe så hårdt for hver en bold. Dog skulle han måske have omsat den store chance fri for mål i 2. halvleg til scoring. Please skyd med højre næste gang Allan...:-)
Med sit spil i går ser Allan Nielsen ud til at blive en virkelig gevinst for Herfølge.
En del af baggrunden for at skifte den traditionelle 4-4-2 formation ud, var ifølge Johnny Petersen selv at fløjspillet skulle styrkes da dette
e har haltet gevaldigt bagud i de seneste mange kampe.
Med en kompakt 3-mandskonstalation på den centrale del af banen og med hurtige folk på kanterne var forhåbningen formentlig at Herfølge kunne tilkæmpe sig et overtag og samtidig skabe hurtige åbninger bagom AGF's bagerste kæde.
Samtidig kunne kanterne trække med tilbage og afhjælpe forsvaret i det defensive.
Den sidste fod
Problemerne mod AGF opstod i mange tilfælde når den sidste aflevering skulle lægges.
Alt for mange nemme afleveringer blev sløset væk og Chris Hermansen, der i går lå som enlig angriber fik dermed slet ikke det at arbejde med han skulle bruge for at kunne blive en reel trussel mod AGF's defensiv.
Med hensyn til pasninsspillet vil jeg personligt mene at vores kanter havde de største vanskelligheder – her primært Simon Karkov og Poul Hübertz, der simpelthen ikke fik nok ud af det hele. Ok, Hübertz stod for det afgørende mål, men hans spil ser desværre ud til at være nede i en bakkedal og han blev da også skiftet ud kort inde i 2. halvleg. Karkov spillede hele kampen og kæmpede godt trods et par fejl i det opbyggende spil.
Måske er det i virkeligheden for nemt at kritisere kanterne for deres fejl i går?
Når man ser på den måde vi til tider er presset langt tilbage på banen er der måske i virkeligheden tale om at spillerne, fra start eller under kampen, automatisk får påtaget sig en dobbeltrolle.
Ud over at skulle deltage i det opbyggende spil og være chanceskabende, skal de pludselig også gå med ned og arbejde defensivt. Dette gjorde de som sagt med stor succes.
Det er i hvert fald lidt svært at gennemskue om de mange fejl frem ad banen skyldes træthed hos spillerne.
Det korte og det lange er alligevel at fløjene var savnet længere fremme på banen til at skabe tyngde og at Chris Hermansen som skrevet tidligere
var meget alene helt fremme.
Den taktiske ændring fra Johnny Petersen side virkede altså og skal nok mest af alt ses som
en erkendelse af at Herfølge ikke har været gode nok til at præge kampene.
Vi har ikke fået nok ud af det hele på hjemmebane, men derimod taget en del point når vi har været outsidere på udebane. Her som et defensivt spillende hold, der har kunnet leve på kontrastød.
Næste stop Brøndby
På lørdag går turen mod Vestejnen og det er på forhånd en kamp man skal være yderst tilfreds med at slippe igennem med et enkelt point.
Brøndby har den nødvendige opbakning i ryggen til at spille 110% gennem en hel kamp og de har et hav af gode spillere!
Et forsigtigt gæt på Johnny Petersens ændring kunne være, at ud over at stække AGF's offensiv, hvilket han fik held- og succes med, at han har set fremad mod den svære kamp på Brøndby Stadion.
Med samme formation mod Brøndby kan han sikre at fløjspillerne kan fungere som en ”bufferzone” - popsmart udtryk måske, så de defensivt kan aflaste vores backs og dermed skærme af for hvad der er Brøndbys varemærke, nemlig de hurtige ryk over kanterne.
I en sådan kamp er det ret usandsynligt at Herfølge får spillet sig til særlig mange chancer alligevel og konsekvensen af dette kan altså ligeså godt være en styrket defensiv, der med lidt held og god omstilling kan blive et farligt våben den anden vej når bolden erobres af den styrkede midtbane.
Netop omstillingen haltede bagefter i kampen i går mod AGF.
Forhåbningen herfra er så, at hvis dette lykkes, at pasningsspillet bliver forbedret i ugens løb.
Spillerne viste, at de vil- og kan kæmpe for hinanden, men der skal altså andre boller på suppen hvis vi skal vinde kampe fremover med et så defensivt udgangspunkt.
Flot arbejde mod AGF gutter!
Held og lykke i Brøndby.
|