Det kom formentlig som lidt af et chok for mange Hærfugle, at 33 årige Henrik Lykke den 6/1 definitivt stoppede sin lange karriere.
Måske var konklusionen på et længere skadesmareridt med en betændt arkillesscene alligevel overvejet af mange, men at man skulle sige farvel til en institution i Herfølge har nok af mange været en svær ”kamel” at sluge.
Henrik Lykke er sammen med Chris Hermansen, den spiller fra det nuværende hold, der har spillet suverænt længst for klubben og han vil klart blive savnet, som spiller, men ikke mindst for sin åbne personlighed.
Hans fremragende overblik på banen, hans nærkampstyrke og hovedspil er ting et hvert hold i Superligaen kan bruge og der hviler nu et stort pres på den næste generation af Herfølgeforsvarere.
Havensupport.dk fangede Henrik Lykke til en kort snak om karrieren og den kommende fremtid indenfor fodbold.
Lykkes karriere
Lykke har spillet i Herfølge siden 1994, hvor han kom fra franske Lille. Her optrådte Lykke i knapt et år inden han altså vendte hjem til dansk fodbold igen.
Inden eventyret i det franske spillede Henrik for henholdsvis det talentfulde 80ér Lyngby mandskab, hvor han fik sin fodboldopdragelse og de første senior år og senere spillede han i FC København et enkelt år.
Måske har mange glemt det, men Henrik skiftede rent faktisk tilbage til FCK efter at have skrevet under med Herfølge i 1994.
”Jeg var klart nok interesseret i at komme til udlandet igen og så FCK som en god mulighed for at komme videre. Jeg havde måske nok håbet på mere spilletid i FCK og det var nok hovedårsagen til at jeg valgte at vende tilbage til de mere trygge rammer i Herfølge igen”.
Hvordan vil du betegne forskellen på ment
taliteten i henholdsvis Herfølge og FC København?
”Sammenholdet i Herfølge fås ikke bedre. I FCK er der klart mere pres på den enkelte spiller, mens der i Herfølge er en mere afslappet atmosfære.
I Herfølge har vi det der oftest er blevet betegnet som den helt specielle Herfølgeånd. Nye spillere opdager lynhurtigt dette og falder dermed hurtigere på plads. Alle hjælper hinanden og snakker med hinanden og det findes som sagt ikke mange steder indenfor fodbold.”
Hvis du skulle sammenligne den omtalte Herfølgeånd nu med tidligere tider, hvad ville konklusionen så være
”I og med at der er kommet mange nye spillere til klubben er det måske blevet lidt anderledes end tidligere. Dengang var vi et mere sammentømret mandskab af spillere, der havde spillet for klubben i en længere periode. Men når det er sagt mener jeg stadig at Herfølge har et unikt sammenhold spillerne og staben imellem.”
Hvis man kigger på Henrik Lykkes tid i Herfølge er det bestemt ikke småting han har oplevet. Lykke kom til efter at oprykningen fra det, der dengang hed Kvalifikationsrækken, til Superligaen var en realitet, og har siden været garant for stabilitet og ikke mindst autoritet i den bageste kæde på Herfølges mandskab.
Han har været en del af et Herfølgehold, der under Ole Mørch har kæmpet en brav kamp for at holde klubben i den bedste række de første to sæsoner og ikke mindst har han været med til at vinde det danske mesterskab til klubben i 2000, samt været en del af oprykningen sidste år.
Han har alle dage været elsket af supporterne får sit spil, men som skrevet tidligere, ikke mindst for sin personlighed.
Hvad spillet angår, har det derfor også kastet et par titler af sig ud over de officielle.
- Lykke er kåret til Sæsonen 2001/02s bedste centrale forsvarer af havensupport.dks brugere
- Han er kåret til årets spiller af Hærfuglene 2002
- Han er den spiller der har spillet flest kampe for Herfølge sæsonen 2002/03
- Han blev kåret til sæsonen 2002/03s bedste centrale forsvarer af havensupport.dks brugere
Hvad bringer fremtiden så?
Det var derfor nærliggende at høre Lykke om hvad han har tænkt sig med den nærmeste fremtid.
”Planen er at jeg skal træne et par gange om ugen med Danmarksserieholdet og hermed måske spille et par kampe for dem også.”
Er det udelukket at vi ser dig på førsteholdet igen?
”Man skal aldrig sige aldrig, men i det tilfælde skal der nok være en 10-15 skader, 3 dødsfald og en begravelse”, siger en smilende Lykke.
Man kan så konkludere hvad man vil ud fra den udtalelse, men den indikerer vidst meget tydeligt at det er slut for den gode Lykke på Herfølges bedste mandskab.
Rygtet vil vide at du har været på tale til trænerposten på DS
”Danmarksserieholdet har en god træner i Renè Olsson og der er ingen grund til at skifte ham ud.
Jeg går imidlertid med tanker om at tage et par trænerkurser og så må vi så se hvor jeg får brug for dem henne.”
Til spørgsmålet om hvorvidt man eventuelt kunne finde Lykke i en ”coach” funktion til Allan Nielsen og Johnny Petersen svarer Lykke at det da ville være en spændende mulighed, men at der på ingen måde har været snakket om dette i klubben.
Det skal i hvert fald blive spændende at følge Lykke på hans vej videre indenfor fodbolden og han skal have alt mulig held-og”lykke” i fremtiden.
Vi takker for din tid Henrik!
|