I sidste sæson spillede han i zebrastribet – nu er han blevet Hærfugl. Havensupport.dk har taget sig en snak med Peter Benjaminsen som i den kommende sæson har hjemmebane på Vordingborgvej 124.
Peter Benjaminsen er kun 23 år, men har allerede en del Superligaerfaring – det fra både AB og FC Nordsjælland. Sidstnævnte klub er stadig Benjaminsens egentlige arbejdsgiver, men en lejekontrakt gør, at han i den kommende sæson tørner ud for Herfølge.
Hvorfor Herfølge?
I sidste sæson var Benjaminsen i Køge på lejebasis – der blev det til godt 25 kampe og fire scoringer. Men hvorfor valgte han endnu en år på en lejekontrakt i stedet for at forsøge at tilkæmpe sig en stam-plads i FC Nordsjælland?
- Jeg vurderede først og fremmest, at det var vigtigt, at jeg spillede fast det næste år, da min kon-trakt med FCN udløber næste sommer. Et år på bænken i FCN ville uden tvivl ikke gavne mine fremtidige muligheder som fodboldspiller, siger kantspilleren der er i gang med sine tredje uge som fodboldspiller i Herfølge.
- Jeg valgte Herfølge fordi jeg følte, at klubben som helhed er inde i en positiv udvikling. Der er orden i organisationen, man har store, men realistiske ambitioner og efter at man fik skrevet kontrakter med nogle nye spændende spillere, følte jeg også a
at den sportslige side kom til at se rigtig positiv ud.
Forskellen på at være Stribet og Fugl
Peter Benjaminsen er nu en af de få spillere der har prøvet at være i både Køge og Herfølge. Hvordan ser han forskellene på klubberne - både organisations- og spillemæssigt?
- Jeg ved godt at det er et lidt specielt skifte, men jeg har haft en rigtig god tid i Køge, og tror og håber også at det var gengældt. Organisationen i Køge er, ligesom faciliteterne, ikke på højde med det vi har i Herfølge. I forhold til spillet på banen vurderer jeg, at man nok spiller en smule mere kynisk i Køge end man gør i Herfølge, hvilket er noget vi skal have arbejdet med. Modsat så tør man at spille bolden mere rundt over hele banen i Herfølge, hvilket jeg personligt er en stor tilhænger af.
Den teknisk stærke Benjaminsen kan allerede se store forbedringer i spillet i de fjorten dage holdet har været samlet efter sommerpausen.
- Vi skal endelig ikke stoppe med det flotte pasningsspil over hele banen, men en gang imellem skal man trods alt ikke være for fin til at sparke bolden væk hvis det er nødvendigt. Jeg synes dog at der er sket meget med holdet og samspillet i de fjorten dage vi har været i gang, og kan vi fortsætte udviklingen er jeg ikke i tvivl om, at vi kan spille me
d om topplaceringerne i den kommende sæson.
Ambitionerne – holdmæssigt og personligt
Han er 23 år og har repræsenteret både AB og FC Nordsjælland i Superligaen. Men hvordan ser Ben-jaminsen sig selv, og hvad er hans ambitioner som fodboldspiller – både på kort og langt sigt?
- Selvom jeg kun er 23 år, så har jeg trods alt prøvet en del som fodboldspiller, og jeg mener derfor at jeg kan bidrage med noget erfaring fra mine år i SAS-ligaen. Mi-ne kvaliteter som fodboldspiller er det nok lettere at lade andre vurdere, men seriøsitet, vindermentalitet og spilforståelse er betegnelser som jeg vil bruge om mig selv.
- Mine ambitioner med Herfølge er uden tvivl at gå efter oprykningen til SAS-ligaen i år, som fodboldspiller er det selvfølgelig at komme tilbage til den bedste danske fodboldrække, men at få chancen for at opleve et par år i et andet land og en anden kultur, er en af mine store målsætninger i fremtiden.
Peter Benjaminsen har været fast inventar på venstrefløjen i træningskampene, og han er helt sikkert også med i sæsonens første kamp – det mod Brabrand søndag den 6. august.
Havensupport.dk vil gerne takke Peter Benjaminsen for at ville stille op til dette lille interview – og samtidig ønske ham held og lykke i Herfølgetrøjen.
|