|
|
|
24-06-2007 - Kl. 15.00 - Lyngby Stadion
|
Om denne kamp Sæsonens sidste kamp for både Herfølge og Lyngby - hjemmeholdet er sikker oprykker og førstepladsen kan der heller ikke rokkes ved, mens Herfølge med en storsejr måske kan spille sig op på en ottendeplads som slutplacering.
Både Herfølge og Lyngby har tre sejre på stribe inden søndagens kamp.
|
Status i Herfølge Christian Nielsen og Martin Christensen er begge fortid i Herfølge, mens Thomas Christensen og Auri begge døjer med skader.
Herfølge har ingen spillere i karantæne.
Herfølges forventede startopstilling: Lars Bjerring - Mikkel Christoffersen, Nicolai Aagaard, Steen Träger, Anders Feldstedt - Rytis Leliuga, Anders Simonsen, Mikael Rynell, Peter Benjaminsen - Nicklas Pedersen, Henrik Toft.
Den endelige trup udtages først efter lørdagens afsluttende træning, men efter alt at dømme bliver der kun en enkelt ændring i Herfølges startformation - Rytis Leliuga som afløser for Martin Christensen.
|
Indbyrdes statistik
Sidste gang Herfølge gæstede Lyngby Stadion tabte man med hele 4-0, og da Lyngby i efteråret var på besøg i Herfølge vandt de blå vikinger med 1-0.
Retter man dog blikket mod de seneste ti indbyrdes opgør, så er sejrene nogenlunde ligeligt fordelt - fem gange har Lyngby vundet, mens Herfølge har fire sejre.
|
|
|
Nøglespillere Herfølge Nicklas Pedersen: Han er en spiller man ikke kommer uden om - viser han samme skarphed foran kassen som mod Fremad Amager, kan han gÃ¥ hen og blive en meget vigtig spiller for Herfølge. Han og resten af Herfølge-mandskabet kan dog forvente forsvarsspil af en noget anden kaliber end i sidste weekends kamp.
Mikael Rynell: Den svenske kreatør har de seneste kampe spillet sig gevaldigt op - bolden har nærmest været klistret til hans fødder og umulig at få fra ham. Rynelldinhos blik for den skjulte aflevering kan også gå hen og blive meget vigtig.
Steen Träger: Mod Næstved spillede anføreren sit livs dårligste kamp - men siden har han vel nærmest ikke sat en fod forkert i de tre følgende kampe. Han er dominerende i luftrummet og forudsigende. Holder han niveauet kan Lyngbys angribere få det svært.
Om Lyngby Boldklub Lyngby Boldklub er tilbage i SAS Ligaen efter 5-6 års fravær som følge af en konkurs. Returen til landets bedste fodboldrække er gået hurtigt, og holdet er nærmest på rekordtid rykket fra Danmarksserien til SAS Ligaen.
Træner Kasper Hjulmand råder over et meget talentfuldt mandskab suppleret med et par meget rutinerede spiller - blandt andet i den tidligere Herfølgespiller Jakob Bresemann, der kom til klubben fra Vejle i vinterpausen.
Lyngby spiller offensiv angrebsfodbold - præcis som Herfølge gerne forsøger, så der skal nok komme en underholdende kamp ud af det.
|
Profiler Lyngby Boldklub Anders Jochumsen: Den tidligere Herfølge-angriber er pt. placeret som nummer to på topscorerlisten i 1. division - det trods en tilværelse som tredjevalg i angrebet efter den færøske landsholdsspiller Christian Holst og den ombejlede unge forward Kim Aabech.
Jakob Bresemann: Brese er forsvarets styrmand og omdrejningspunkt - han kom til fra Vejle i vinterpausen. I den jyske klub var han anfører og en lederskikkelse i deres oprykning til SAS Ligaen sidste år - men en dårlig start for Vejle kostede både anførerbind og navnet på det ugentlige holdkort. |
|
Jacob & Jesper
|
|
|
|
|