Herfølges bestyrelsesformand Henrik Winther Olsen sender på Herfølges officielle hjemmeside en stor tak til Herfølges tilhængere for deres support gennem hele forårssæsonen.
- Herfølges fans har hele foråret været en solid opbakning, både på udebane og i særdeleshed på hjemmebane hvor de har bakket helt fantastisk op. Jeg ved ikke hvad der går af dem, men de bliver bare bedre og bedre, og skaber hele tiden mere stemning, siger Henrik Winther Olsen og fortsætter:
- Supporterne er en vigtig del af holdet og klubben. De er trofaste, de støtter altid, og de er farverige. Også spillerne og trænerne har lagt mærke til hvordan supporterne hen over foråret er blevet bedre og bedre, og jeg glæder mig meget til den nye sæson på supporternes vegne. Vi er meget taknemmelige over deres store indsats, slutter Herfølge-formanden.