Den kommende Charlton-spiller Martin Christensen spiller på søndag sin sidste kamp for Herfølge Boldklub - han er således ikke med når Herfølge i sæsonens sidste kamp på udebane møder Lyngby.
Polle debuterede som 17-årig på Herfølges bedste mandskab og han spiller på søndag sin kamp nummer 66 i en alder af blot 19 år.
Også Christian Nielsen står foran et farvel til Herfølge - han skifter som bekendt til FC Nordsjælland i næste sæson. Krølle har pt. spillet 88 kampe for Herfølge og står noteret for tre scoringer.
I pausen af søndagens kamp mellem Herfølge og Fremad Amager vil der blive taget afsked med begge spillere.