Lars Møller indtræder ved næste bestyrelsesmøde i Herfølge Boldklubs bestyrelse - ejeren af Sino Ejendomsselskab har tidligere været bestyrelsesformand i Køge Boldklub.
Det nye bestyrelsesmedlem blev for nylig inviteret til fodbold i Herfølge sammen med hustruen, og Lars Møller følte sig taget rigtig godt imod:
- Vi var meget imponeret over hele Herfølges set-up, og besluttede os hurtigt for at tilbyde vores arbejdskraft og erfaring. Det er tydeligt at fodbold og forretning går fint hånd i hånd i Herfølge, der er en stor troværdighed i klubben, og vi er imponeret over det meget stærke erhvervsnetværk der findes i klubben, udtaler Lars Møller til HB.dk.