Registrering af domænenavne

 
Tilbage til forsiden Info om Herfølge Boldklub fra 2001 til 2007  
Tilbage til forsiden

Menu

April mĂĄned

Forrige side | Send side
Indledning | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec

Det er så absolut en positiv måned denne april 2003. Med 5 sejre af 5 mulige og en fantastisk Lars Larsen debut med mål og assist, så kan selv ikke Morten Avnskjold`s tur på skadeslazaretet holde Hærfuglesmilene tilbage.
Fusionen er igen oppe at runde, et yderst spinkelt flertal af Havebrugerne byder denne velkommen.


Den 1. April.
Bare dagen efter Finn Cederstrøms positive fusionsudmeldelser, får piben igen en anden lyd, da Herfølge direktør Calle Christensen udsender følgende meddelelse på www.hb.dk: "I den forløbne uge er fusionsplanerne mellem Herfølge Boldklub og Køge Boldklub dukket op igen, måden dette er kommet frem, virker for os lidt kluntet. De udløber af et møde afholdt mellem Køge Kommune, Herfølge Boldklub og Køge Boldklub om eliteidrætten og stadionplaner i Køge Kommune, hvor ordet fusion blev nævnt et par gange, uden at der skal lægges mere i det. At Finn Cederstrøm går så kraftigt i pressen med dette, forstår jeg ikke helt.
Calle - Vi vil nu koncentrere os om at spille fodbold og om oprykning til SAS ligaen til sommer. På sigt er det måske klogt med et samarbejde, men der er mange ting, der skal falde på plads først, inden en fusion kommer på tale. For et år siden arbejdede vi mod en fusion men disse planer blev stoppet af Køge Boldklub, der manglede opbakning fra deres bagland. Hvis Køge Boldklub nu mener, at en fusion er det rigtige, forventer vi at Køge Boldklub henvender sig direkte til os – medbringende et suverænt mandat på at ville fusionere. Vi vil nu koncentrere os om at spille fodbold og om oprykning til SAS ligaen til sommer."

Artikel: Rationaliteten og den følelsesmæssige deroute

Den 6. April.
Lars Larsen debuterede, assisterede og scorede et fremragende langskudsmål i hans første optræden for de blå/gule da FC Aarhus sikkert blev nedlagt med 2-0 på Fort Lustü. Den flotte præstation giver Dyne titlen som Havens mand med 50,0% af stemmerne. Chris Hermansen scorer Herfølges andet mål på et flot hovedstød, efter et gyldent indlæg fra Larsens venstrepotte. Johnny har følgende kommentar til kampen: ”Der var højt tempo, masser af fremragende afleveringer, strålende løb for boldholderen og to sjældent gode mål”.
Allan Nielsen err i øvrigt tilstede på stadion, selv om rygterne først talte om et besøg til Frem kampen, til Havensupport.dk udtaler han med et smil: ”Kontrakten er ikke underskrevet endnu!”.

Den 7. April.
168 brugere stemmer i en tæt afstemning fusionen i hus, da Havensupport.dk prøver at måle fusionsstemningen. 50,6% sagde JA, mens 47,6% sagde NEJ.

Den 10. April.
Fire Herfølgespillere har tilmeldt sig spillerforeningens transferliste. Den usikre fremtid i en spillerinvesterende klub har betydet, at Jakob Thomsen, Kofi Dakinah, Karsten Myssing og Kenneth Jensen holder alle muligheder åbne, hvis bruddet skulle komme.

Den 11. April.
Den tidligere Herfølgespiller Steven Lustü kåres til Tippeligaens mest svinske spiller af hans kolleger, 14% af hans norske medspillere peger på nr.2. Lustü siger om kåringen: ” Det er jeg faktisk lidt ked af. Hvis det havde været pressen alene, der havde skrevet det, havde jeg været ligeglad. Men det gør ondt, når det er kollegernes afgørelse”.
Transfercase Allan Nielsen, blev det store samtaleemne i den danske verdenspresse dette forĂĄr. Den 12. April.
Herfølge vinder 0-3 ude over bundholdet B 1913 og øger forspringet til tredjepladsen med hele 13 point. Chris Hermansen scorer 2 og Mads Westh afgør den ensidige forestilling. Chris Hermansen vælges som Havens mand med 35% af stemmerne.
Dagbladet skriver at Allan Nielsen skal til kontraktforhandlinger i den kommende uge. Et af Allans forbehold for en kontraktunderskrivelse er den manglende lyst til at spille i 1. division. Sportschef Frank Hansen afviser i samme interview at Herfølge har haft følere ude efter Coventrys danske målmand Morten Hyldgaard, der er røget ud i den engelske kulde p.g.a. en kontraktmæssig klausul der placerer en lille million i FC Midtjylland hvis han opnår en kamp mere for de lyseblå.
Den 14. April.
Morten Avnskjold må udgå af lørdagens kamp mod B 1913 med et delvist overrevet ledbånd i højre knæ. Skaden koster Avni en pause på 3-4 uger.

Den 17. April.
Herfølge udspiller en af de formodede konkurrenter HFK Sønderjylland med imponerende 4-1. På en dejlig sommerpåskedag hjælper gæsternes målmand Jesper Mortensen Herfølge i gang med et drop, målscoreren er Lars Larsen. Efterårets blå/gule Hans Jørgen Haysen udligner, på hovedstød selvfølgelig, inden Westh, Karkov og Hermansen cementerer ydmygelsen.
Bagefter drager Hærfuglene til påskefrokost på Herfølge kro – Festen varer så vidt huskes hele natten. Simon Karkov kåres til Havens mand, bl.a. efter sit forrygende 3-1 mål, hvor han fra venstresiden rundbarberer 2-3 sønderjyske spillere, afsluttende med en sikker eksikvering – Hele 54,2% af brugerne på Havensupport.dk stemmer på Karkov.

Artikel: De uovervindelige

Den 18. April.
Allan Nielsens evt. Herfølgefremtid afgøres i påsken, dette udtaler sportschef Frank Hansen til Lørdagsavisen. 56,3% af brugerne på Havensupport.dk giver sportschefen lang snor i bestræbelserne på at få Allans underskrift, mens 25% mener at Allans underskrift i stor grad skal afhænge af økonomien.
Johnny Petersen og Frank indleder i samme påske, dialogen om næste års Herfølgehold, 10 spillere har på nuværende tidspunkt stadig kontraktudløb til sommer.
Herfølges gyldne forår ses på forårsbarometeret, hvor 5 kampe og 13 point placerer de blå/gule på en suveræn førsteplads.

Den 21. April.
På oplæg fra Turner og Rytkønen pander Herfølges Herminator 0-1 sejren over Skjold hjem. En stor og entusiastisk Hærfugleskare oplever sejren, og et spændende opgør hvor Herfølgedefensiven står godt på trods af anfører Henrik Lykkes skade i det 10. minut. Andy Rye afløser Lykke, og gør det så overbevisende at Hærfuglene kårer ham til Man of the match.

Den 27. April.
2200 tilskuere ser Herfølge slå oprykningskonkurrenterne fra Frem med 3-1. Simon Karkov bringer Herfølge foran efter 4. minutter. Mirko Selak udligner kort ind i 2. halvleg, inden målræven Chris Hermansen og i overtiden Matthew Turner slår sejren fast. Turner bliver valgt til Havens mand, med 40% af stemmerne.
Andy Rye afløser en skade Henrik Lykke og gør det så overbevisende at han får Havens mand titlen.
Den 28. April.
På trods af den suveræne føring, er Johnny Petersen ikke meget for at tage oprykningen for givet. Til BT udtaler han: ”Jeg vil ikke tale om oprykning før den er helt hjemme. Vi skal fortsat tage én kamp ad gangen, for det kan altså stadig gå galt. Vi kan sagtens nå at løbe ind i problemer, hvis vi ikke bevarer koncentrationen og holder fokus på den enkelte kamp”.


Start | Forrige side |  

Billig domæneregistrering