|
Clive Stappelton og hans millioner smiler kærligt til vores lille klub. Hermansen underskriver overraskende en et årig kontrakt med Herfølge Boldklub.
Prøvetræninger samt indkøb ènmasse præger optakten til den nye sæson. Johnny får en god første måned på posten,
med kun et nederlag i juli måneds træningskampe.
Den 2. Juli.
Den engelske rigmand Clive Stapletons navn dukker for første gang op i forbindelse med Herfølge. Det siges at den tidligere W.B.A. formand
vil købe 35% af aktierne i Herfølge Boldklub. Direktør Carl Christensen udtaler: ”Det er rigtigt, men hvor ved i det fra?”
Søgningen efter en målscorer fortsætter, efter Lundbergs ”Nej tak” i sidste øjeblik. Køge topscorer i den foregående sæson Tommy Olsen,
vælger dog at forlænge sin kontrakt med Køge endnu et år, i stedet for at tage imod det økonomisk mere lukrative tilbud fra Herfølge.
Den 4. Juli.
Havensupport.dk finder med brugernes hjælp sæsonens 2001/02`s bedste defensiv.
Morten Cramer, Kenneth Kastrup, Michael Thomsen, Henrik Lykke og Peter Frank
Michael Ribers vælger overraskende at forlade Herfølge. Han vil give sine studier på universitetet førsteprioritet og droppe fodbolden på topplan.
Den eneste mulighed for en fortsættelse af fodboldkarrieren ligger i nærheden af universitetet på Østerbro.
Chris Hermansen forlader Herfølge, og drager på ferie sydpå. Evt. interesserede klubber må henvende sig til hans advokat.
Den 5. Juli.
Den 24 årige forsvarsspiller Andy Rye Hansen rykkes fra andenholdstruppen til førsteholdstruppen. Andy har endnu sin debut til gode.
Birkerøds unge angriber Geert Baunsgaard skriver under på kontrakt med Herfølge. Han har spillet 51 kampe for Birkerød og scoret 20 mål.
Den 8. Juli.
Jens Madsen stopper sin aktive karriere, for at prioritere den civile karriere. Jens stopper med præstationen:
Mesterskaber med tre forskellige danske klubber.
|
 |
To Kalundborg spillere skriver under med Herfølge. Der er tale om Udengaards afløser som andenmålmand Morten Rasmussen, og angriberen Benno Petersen.
Thomas Abel vender tilbage til Herfølge som amatør efter et ophold hos Købmanden i B 93. Abel starter op på Danmarksserieholdet hos Finn M. Jensen.
Clive Stapleton sender to englændere til prøvetræning i Herfølge. Johnny Allan angriber fra Carlisle og tidligere Rangers spiller Neil Murray fra Falkirk,
dukker op til en uges træning med Herfølge truppen. Roskilde topscorer Ole Budtz ankommer sammen med de to englændere.
Den 11. Juli.
Den tidligere HFK Sønderjylland og nuværende Kolding spiller Hans Jørgen Haysen nævnes som mulig Herfølge spiller.
Den 12. Juli.
Haysen skriver under på en lejeaftale med Herfølge der løber et halvt år.
Havensupport.dk finder med brugernes hjælp sæsonens 2001/02`s bedste midtbane:
Feldtsted, Jensen, Høyer, Avnskjold.
Den 13. Juli.
Herfølge slår Køge med 2-0 i slaget om Køge bugt. Begge mål scores kort før pausen af Anders Feldtsted og Kenneth Jensen.
Den 16. Juli.
Havensupport.dk finder med brugernes hjælp sæsonens 2001/02`s bedste angreb:
Lekic, Westh
Overraskende skriver Chris Hermansen alligevel under på en et årig kontrakt med Herfølge Boldklub.
Det er specielt Johnny Petersen der presser på for at få kontrakten forlænget.
|
 |
Den 17. Juli.
Karsten Myssing og tilbagevendte Chris Hermansen scorer to, da Herfølge slår Superligaholdet AB med 3-1.
Mads Westh begynder en prøvetræning i engelske Barnsley.
Den 19. Juli.
Rishøj træner og tidligere Herfølge målmand Kai Larsen overtager jobbet som målmandstræner i Herfølge.
Målmandstræneren er kun arrangeret til træning en gang om ugen.
Der gættes på at Clive Stapleton vil lægge omkring 9 millioner i Herfølges kasse, hvis generalforsamlingen den 27. juli vil godkende aktiekøbet.
Den 20. Juli.
Johnny Petersen udtaler til Dagbladet, at der er mange om budet til de to oprykningspladser i 1. Division.
Vindermentaliteten bliver derfor et kodeordene, der skal fremprovokeres under træningen.
Daniel Bovbjerg angriber fra Djurgården og Peter Lindau midtbanespiller fra Strømgodset prøvetræner i Herfølge.
Herfølge vinder den tredje træningskamp i træk mod engelske Grimsby. Kampen ender 2-1 på mål af prøvetrænende Ole Budtz og Anders Jørgensen.
Den 22. Juli.
Kenneth Kastrup forlader Køge til fordel for Greve.
77% af Havens brugere jubler over Clive Stapletons indtog i Herfølge Boldklub.
Den 23. Juli.
Ole Budtz forlader Herfølge til fordel for en ny prøvetræning i en belgisk 2. Divisionsklub.
Anders Feldtsted og Chris Hermansen scorer Herfølges mål i 2-3 nederlaget til Næstved.
Den 25. Juli.
Barnsley ønsker ikke at skrive under med Mads Westh, der altså vender tilbage til den umulige kamp om en angrebsplads i FC København.
Herfølge nævnes igen som muligt lejemål.
 |
Den 26. Juli.
Herfølge vinder den ligegyldige sommerkamp på Kundby stadion med 10-1. Thomas Myssing spiller en halv time og scorer tre mål.
Den 27. Juli.
Generalforsamlingen godkender aktieudvidelsen og Clive Stapletons engagement i klubben.
Den 28. Juli.
Herfølge vinder den sidste træningskamp inden sæsondebuten mod Skjold med 3-0 over Slagelse. Målene scores af Avnskjold, Hermansen og Benno Petersen.
|
Den 31. Juli.
Phil Matts og Clive Stapleton placeres i Herfølge Boldklubs bestyrelse og Herfølge ansætter Stapletons ven fra Greve Frank Hansen som ny sportschef.
Med ansættelsen af Frank Hansen stopper den mangeårige spejder Steen Sarka i Herfølge Boldklub.
|
|
|